Klik venligst
danskerederier.gif

Beaumaiden: Fuld kaptajn sov i fire timer

Beaumaiden: Fuld kaptajn sov i fire timer

Torsdag 13. januar 2022 kl: 09:31


Kaptajnen på det hollandske fragtskib Beaumaiden, der havde vagten på broen da skibet gik på grund ved Nyker Rev nord for Rønne den 18. oktober sidste år, havde forladt broen i beruset tilstand og lå og sov i sin køje, da grundstødningen indtraf.

Det fremgår af en ulykkesrapport udarbejdet af Den Maritime Havarikommission, og offentliggjort på kommissionens hjemmeside.

Årsagen til at den berusede kaptajn havde forladt broen var, at toilettet ved broen ikke kunne skylle, hvorfor han valgte at opsøge toilettet i sin egen kahyt. Efterfølgende var han blevet fristet til lige at lægge sig et øjeblik på køjen - hvilket blev til en godt fire timer lang søvn, mens skibet sejlede gennem Østersøen uden mandskab på broen.

Faktisk sov kaptajnen så dybt, at han end ikke vågnede da skibet gik på grund ved Nyker Rev klokken 3.25 om morgenen.

Ingen om bord blev advaret om, at broen var ubemandet, da kaptajnen havde sparet udkigsmanden væk, og et anlæg der giver alarm hvis skibet kommer ud af kurs, var slået fra, fordi kaptajnen syntes at det var besværligt at betjene.

Da de danske myndigheder kom om bord på skibet efter grundstødningen, viste en udåndingstest at kaptajnen var beruset. Han blev derfor anholdt og sigtet for spiritussejlads.

En efterfølgende blodprøve viste, at han havde en promille på 0,8. Kaptajnen afventer at blive retsforfulgt for lovovertrædelsen.

Du kan læse hele ulykkesrapporten HER

Redaktionen



Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Dansk fregat træner i Guineabugten
- Hafnia i gigantisk opkøb af tankskibe
- Lønninger til kinesiske søfolk er eksploderet
- DFDS indstiller godsrute over Kanalen
- Dansk fregat sendt ind i Østersøen
- Sealand Asia får bøde for ulovlig prisaftale
- EU-flådemission står til at miste sit mandat
- Bulkcarrier får motorstop ud for Vesterålen
- Ny rekord for fuldautomatisk sejlads
- Ærøxpressen har markedsandel på 23 pct.
- Norden handlede 10 skibe i 4. kvartal 2021
- Ørsted vinder gigantisk havvindprojekt


Dagens mest læste

- Lønninger til kinesiske søfolk er eksploderet
- APM Terminals Aarhus udvider kølekapacitet
- Maritim Analyse: Der er rift om de unge
- Hafnia i gigantisk opkøb af tankskibe
- Tyske værfter i fare for at lukke


Ugens mest læste

- Kæmpe havvindmølle væltet syd for Lolland
- Triton får tæsk af meterhøje bølger
- Slut med øhop med katamaranen Seahawk
- DFDS indstiller godsrute over Kanalen
- Welltec-stifter Jørgen Hallundbæk død
- 10 m vanddybde i indsejlingen til Thyborøn
- 10-året for Costa Concordia markeret
- Nuyina ankommet til Casey research station
- Stort hollandsk krigsskib nu i Østersøen
- Ny rekord for fuldautomatisk sejlads
Klik venligst
Klik venligst