Rederier begynder at springe Shanghai over
KORT NYT: Situationen i den største kinesiske havneby Shanghai er efter tre uger med corona nedlukninger så kaotisk, at store containerrederier som Maersk planlægger at springe anløb af Shanghai over fra denne uge.
Containerne hober sig op i havnen og kan ikke komme videre på grund af mangel på bl.a. lastbilchauffører. Samtidig er manglen på fødevarer så stor, at folk er begyndt at bryde myndighedernes forbud mod at forlade deres boliger.
På trods af den benhårde kinesiske politik mod sprednings af corona, er der nu dukket en række tilfælde op i Guangzhou, en storby med over 14 millioner indbyggere, der kan være den næste millionby der lukkes ned af myndighederne
Redaktionen