Militært materiel lastes: Se reportagen
Sikkerheden er helt i top i Køge Havn, hvor et større område er afspærret på grund af udskibningen af militære køretøjer og andet militært materiel, der skal sejles til Letland under eskorte af den danske fregat Esbern Snare. Dykkere tjekker skibene inden afsejlingen.
Det er de to ro/ro skibe, Ark Dania og Finlandia Seaways, der skal transportere det militære materiel til Letland - og materiellet er nu om bord, fremgår det af Forsvarets reportage, som du kan se herunder.
Materiellet tilhører den danske kampbataljon på godt 800 soldater, som Danmark efter ønske fra NATO styrker forsvaret af de baltiske lande med.
Området på Køge Havn åbnes efter planen igen for civil trafik ved midnat.
Kilde: Forsvaret.