90 årig begynder endnu et togt
Hendes Majestæt Dronningen gik i onsdag formiddag om bord på Kongeskibet Dannebrog, der i år kan fejre 90-års jubilæum. Dermed indledte Dronningen årets sommertogter, der i år bl.a. går til Aarhus den 3.-4. juni, hvor byen markerer Dronningens 50-års jubilæum.
Kongeskibet Dannebrog, der blev bygget på Orlogsværftet i København i 1931-32 og overdraget til Kong Christian X i 1932, har siden fungeret som residens for kongefamilien, når den er på taget på de årlige sommertogter i de danske farvande eller på officielle ture til udlandet.
Kongeskibet Dannebrog, der afløste hjuldamperen fra 1879 af samme navn, har Dronningens jagtkaptajn som chef og en besætning bestående af ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 36 til 39 værnepligtige.
Se forsvarets video af Dronningens ombordstigning i tweetet herunder.
Hendes Majestæt Dronningen gik i dag ombord på Kongeskibet Dannebrog og indleder dermed kongeskibets officielle sejlsæson. Læs mere: https://t.co/noTsNy9D9e #dkforsvar #værdatkæmpefor pic.twitter.com/lmvM0eEIIC
— Forsvaret (@forsvaretdk) May 4, 2022
Kilde: Forsvaret.