Maersk tankskib forsyner britisk krigsskib
Krigen i Ukraine og den voksende modsætning mellem de vestlige lande og Rusland, skaber øget fokus på vestens militære kapacitet, herunder den britiske flådes evne til at operere langt fra egne baser i længere tid.
Skibe kræver brændstof, og krigsskibe er ofte meget tørstige. Derfor er optankning på havet - Replenishment at Sea - et vigtig led, når kravet er en effektiv og fleksibel indsættelse af flådestyrker.
The Royal Fleet Auxiliary (RFA) forsyner britiske krigsskibe når de opererer langt fra deres baser, men kapaciteten er selvfølgelig begrænset. For at øge kapaciteten og skabe større fleksibilitet, samarbejder RFA med sit amerikanske modstykke US Military Sealift Command.
Som led i dette samarbejde har det af US Military Sealift Command chartrede tankskib Maersk Peary, der tilhører Maersks amerikanske datterselskab, netop gennemført en simuleret overførsel af brændstof til et engelsk krigsskib - HMS Tidesurge.
Der blev ikke overført brændstof under operationen, men procedurer og fysisk sammenkobling af udstyr blev testet med et positivt resultat, hvilket åbner op for fremtidige fælles operationer.
Redaktionen