Hov - Hvad er der blevet af luksus-menuen?
Verdens største krydstogtrederi Carnival Cruise må begrænse spisemuligheder på rederiets 23 skibe. Passagererne må finde sig i, at VIP-menuen er taget af bordet. Det skyldes personalemangel efter coronakrisen, der også har ramt andre krydstogtrederier efter genstarten, skriver Cruiseindustrynews.com.
Skal vi spise indisk, kinesisk, italiensk eller tage den helt store luksus-menu i aften? Valgmulighederne plejer at være rigelige på de store krydstogtskibe. Men de bliver så lidt færre i den kommende tid.
“Vi foretager beskedne justeringer på nogle af vores spisemuligheder ombord, dermed kan vi maksimere gæsteoplevelsen og vores service for passagererne,” skriver Carnival til de passagerer, der har booket plads i de kommende uger.
Rederiet har problemer med at skaffe personale nok - eller skaffe visa til rederiets medarbejdere.
Ud over den fine meny må passagerne også lede forgæves over rederiets italienske restaurationskoncept, Cucina Del Capitano, der findes på flere af Carnivals skibe - foreløbig til juli.
Også Norwegian Cruise Line har reduceret valgmulighederne, når sulten melder sig på i hvertfald et af rederiets skibe, Pride of America, der har hjemmehavn på Hawaii, mens Cunard Line, der også hører under Carnival Corp. har reduceret antallet af passagerer på visse krydstogter som følge af personale mangel.
Kilde standby.dk