Fra casino-skib til kristen mission
Det kræver en større ombygning at transformere Genting´s mindste krydstogtskib med plads til 72 passagerer fra at være et flydende mekka for high-rollers til at blive et missions-skib og flydende boghandel for kristen litteratur for den kristne tyske organisation OM Ships.
Den kristne organisation, der i dag råder over det ombyggede ro-pax skib Logos Hope, har i noget tid være på jagt efter endnu et skib, så den kan udvide sine besøg til havne rundt om i verden, hvor det kristne budskab bliver spredt.
Og nu er valget så faldet på et tidligere casino-skib, der dermed må siges at få et helt andet formål.
Ombygningen på et værft i Asien ventes at tage mellem 12 og 18 måneder, inden skibet er udstyret med bl.a. et stort bibliotek og mulighed for at have 160 om bord. Skibet er omdøbt til Doulos Hope og OM Ships kan dermed udvide sine besøg til yderligere 10-12 havne om året.
Kilde: TradeWinds.