Klik venligst
danskerederier.gif

ÆrøXpressen i voldsom påsejling

ÆrøXpressen i voldsom påsejling
Arkivbillede.

Tirsdag 21. juni 2022 kl: 08:00


ÆrøXpressen påsejlede lørdag eftermiddag molen i Rudkøbing med så stor kraft, at brosten og tømmer røg op i luften. “Det var ikke dårligt vejr i lørdags, og alligevel var det en væsentligt kraftigere påsejling, end vi har oplevet før,” siger et øjenvidne til Fyns Amts Avis.

ÆrøXpressen var kl. 16.40 på vej rundt om molen i Rudkøbing på vej fra Marstal, men fik ikke rettet op, fortæller Peder Jensen, der var vidne til kollissionen fra sin lejlighed.

“Den fortsatte bare direkte ind mod molen, og jeg tænkte, at nu må den da snart slå bak. Men den slog ikke bak og bovpropellen blev ikke aktiveret. Den fortsatte bare ind i molen med et ordentligt brag. Der var heldigvis ingen mennesker på kajen, for brosten og store bjælker røg op i luften og ind over molen,” siger Peder Jensen.

Han har set fire alvorlige påsejlinger, men ingen så alvorlig som i lørdags. Ingen mennesker kom til skade.

Skader fra en tidligere påsejling af kongekajen er endnu ikke udbedret, men det vil ifølge færgedirektør Boye Kromann ske i løbet af sommeren.

Formanden for Klima, Trafik- og Teknikudvalget i Langeland Kommune, René Larsen (S) er dog klar med en ny henvendelse til rederiet efter weekendens påsejling, som han betegner som et resultat af “dårligt sømandskab”.

“Der kan selvfølgelig være noget med strømforholdene, men de har altså sejlet nu i tre år, og jeg troede, de var blevet bedre. Jeg troede, der var tale om begyndervanskeligheder, og så sejler de efter tre år på ruten frontalt ind i kajen i godt vejr. Det må der være en forklaring på,” siger René Larsen til Fyns Amts Avis.

Kilde: Fyns Amts Avis.




Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Venstrefløjen: Maersk bør sænke priserne
- Kulskib forlod sejlrute i Great Barrier Reef
- Offshorefartøj sunket - 27 søfolk savnes
- Maersk udvider feedernet i Middelhavet
- Rusland har forladt strategisk vigtig ø
- Dansker bliver ene på toppen af PIL
- Uni-Tanker ændrer bestyrelse og skifter kurs
- CMA CGM retter ind og sænker priserne
- Shipping halter bagud med klimamål
- Ærøxpressen i ny voldsom påsejling
- Verdens første hybrid-elektriske AHTS testet
- Stolt-Nielsen leverer bedste kvartal i årevis


Dagens mest læste

- Kulskib forlod sejlrute i Great Barrier Reef
- Nyslået skibsfører får kammeratskabspris
- Venstrefløjen: Maersk bør sænke priserne


Ugens mest læste

- Russisk bilskib brudt i brand
- Endnu et Maersk skib forlader Fredericia
- De kan bare det der …
- Klor eksplosion dræber 11 og sårer 250
- Offshorefartøj sunket - 27 søfolk savnes
- En hel skibsfuld Mercedes gik op i røg
- Forlis koster ministerium mio-bøde
- Skibsvrag fundet på 7000 meters dybde
- Ærøxpressen i ny voldsom påsejling
- FMI indgår aftale med om patruljeskibe
Klik venligst
Klik venligst