danskerederier.gif

Absalon jagter ubåde i Nordatlanten

Absalon jagter ubåde i Nordatlanten
Foto: Absalon/Forsvaret.

Torsdag 23. juni 2022 kl: 11:50


“Dynamic Mongoose” hedder Nato-øvelsen, hvor fregatten Absalon sammen med allierede har jagtet ubåde i Nordatlanten. Tre ubåde deltager i år i øvelsen, der har til formål at tjæne alle parter i antiubådskrigsførelse på det dybe Atlanterhav.

”Det giver en utrolig vigtig viden og erfaring, når vi øver og træner sammen med vores NATO-allierede i et realistisk antiubådsscenarie. Ubådsbekæmpelse er kompliceret, så derfor er det vigtigt, at vi får øvet det. Både os her på Absalon, men også samspillet mellem os og de andre enheder og nationer,” siger kommandørkaptajn Paw Møller, der er skibschef på fregatten Absalon.
 
Overfladeskibene bliver trænet i eftersøgning, lokalisering og kamp mod ubåde, hvor skibene bruger deres sensorer som eksempelvis forskellige sonartyper.

Både fly og helikoptere, der deltager i øvelsen, er udrustet til ubådsjagt og ubådsbekæmpelse. De bliver så indsat i øvelsen og ubådsjagten efter ordrer fra skibene i flådestyrken - herunder også den danske fregat Absalon.

For ubådene giver øvelsen både god træning i at undgå at blive opdaget, men også at øve undvigeprocedurer når overfladeskibene og flyene har fundet ubådene.
 
Ud over ubådsjagt er der mulighed for at træne andre sømilitære discipliner. Blandt andet er det god træning at øve genforsyning til søs, hvor skibene sejler tæt på hinanden og modtager brændstof fra en flådetanker.
 
Øvelsen ’Dynamic Mongoose’ er en af de få dedikerede antiubådsøvelser, der findes. Derfor er der besætningsmedlemmer fra Søværnets øvrige fregatter med ombord på Absalon under øvelsen, så de også har mulighed for at dygtiggøre sig inden for denne særlige disciplin.

Kilde: Forsvaret.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Venstrefløjen: Maersk bør sænke priserne
- Kulskib forlod sejlrute i Great Barrier Reef
- Offshorefartøj sunket - 27 søfolk savnes
- Maersk udvider feedernet i Middelhavet
- Rusland har forladt strategisk vigtig ø
- Dansker bliver ene på toppen af PIL
- Uni-Tanker ændrer bestyrelse og skifter kurs
- CMA CGM retter ind og sænker priserne
- Shipping halter bagud med klimamål
- Ærøxpressen i ny voldsom påsejling
- Verdens første hybrid-elektriske AHTS testet
- Stolt-Nielsen leverer bedste kvartal i årevis


Dagens mest læste

- Kulskib forlod sejlrute i Great Barrier Reef
- Nyslået skibsfører får kammeratskabspris
- Venstrefløjen: Maersk bør sænke priserne


Ugens mest læste

- Russisk bilskib brudt i brand
- Endnu et Maersk skib forlader Fredericia
- De kan bare det der …
- Klor eksplosion dræber 11 og sårer 250
- Offshorefartøj sunket - 27 søfolk savnes
- En hel skibsfuld Mercedes gik op i røg
- Forlis koster ministerium mio-bøde
- Skibsvrag fundet på 7000 meters dybde
- Ærøxpressen i ny voldsom påsejling
- FMI indgår aftale med om patruljeskibe
Klik venligst
Klik venligst