Fjernstyring af bro skaber bekymring![]() Foto: Vejdirektoratet. Tirsdag 28. juni 2022 kl: 09:55 Der skal ikke længere sidde en brovagt fysisk ved Hadsundbroen og lukke broklappen op og i, når skibe sejler igennem Mariagerfjord. Åbning og lukning skal nu fjernstyres fra et center i Aalborg via en række skærme, og det vækker bekymring hos Mariagerfjord Kommunes borgmester. Siden Hadsundbroen blev åbnet i 1976 har brotårnet været bemandet med en vagt, der har stået for betjeningen. Men fornylig blev der hængt otte skærme op, der viser livebilleder fra broen og fjorden for at træne brovagterne til en fremtid, der starter i dag, hvor de ikke længere er tilstede, men sidder i et kontor hos Vejdirektoratet i Aalborg. |
< Forrige side Copyright © Maritime Danmark |