Maersk Drilling vinder kontrakt med Shell

Maersk Resilient skal bore for Shell i Nordsøen. Arkivfoto.
Onsdag 29. juni 2022 kl: 11:10
KORT-NYT: Jack-up riggen Maersk Resilient er hyret af Shell UK Ltd. til boring af Pensacola-brønden i den britiske del af Nordsøen, oplyser Maersk Drilling i en pressemeddelelse. Arbejdet har en estimeret varighed på to måneder.
Maersk Resilient arbejder i øjeblikket for det Nederlandse Aardolie Maatschappij og går i gang med boringen for Shell, når dette arbejde er færdiggjort i anden halvdel af 2022.
Maersk Drilling oplyser ikke noget om værdien af kontrakten med Shell.
Kilde: Maersk Drilling.