Klik venligst
danskerederier.gif

Nyt fiskerikontrolskib navngivet i Skagen

Nyt fiskerikontrolskib navngivet i Skagen
Foto: Hvide Sande Shipyard

Torsdag 25. august 2022 kl: 10:16


Onsdag blev Fiskeristyrelsens nye fiskerikontrolskib navngivet i Skagen. Kontrolskibet Nordsøen afløser det eksisterende kontrolskib Vestkysten, og bliver hermed styrelsens hidtil største skib og dermed spydspidsen for styrelsens kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak.

"Med vores nye kontrolskib får vi et moderne og toptunet fartøj, der vil bidrage til at sikre kontrollen til søs i danske farvande i mange år frem. Nordsøen skal afløse kontrolskibet Vestkysten, som siden 1987 har varetaget kontrollen i Nordsøen og Skagerrak. Vores dygtige mandskab ser meget frem til at overtage det nye skib, som både er større og hurtigere end Vestkysten og udstyret med de nyeste systemer ift. bl.a. overvågning og dokumentation af overtrædelser”, siger Nanna Møller, direktør i Fiskeristyrelsen.

Nordsøen er bygget af Hvide Sande Shipyard Steel & Service, som vandt opgaven i et EU-udbud i 2020. Skivet er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed, høje miljøkrav, og er som det første danske fiskerikontrolskib forberedt til at kunne håndtere droner, der letter og lander fra skibet.

Det nye kontrolskib vil sejle med en fast besætning på 9 personer, men kan rumme en besætning på op til 14 personer. Skibets hovedopgave er fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak, men indgår også i det generelle redningsberedskab. Desuden vil Nordsøen deltage i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.

Der er åbent skib i Skagen Havn (kajplads 14) lørdag den 27. august 2022 fra kl. 11:00 og 15:00.

Fakta:
Nordsøen er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob.
Skibet vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.
Prisen er ca. 175 mio. kr., som hovedsageligt finansieres af tilskudsmidler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond (EHFF).


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Terntank nybygninger forberedt til grøn drift
- Navngiver første metanoldrevne tankskib
- Cadeler bestiller 6. fartøj til flåden
- Verdens første brintdrevne færge er klar
- Ny dansk kæmpe-trawler på vej hjem
- Ultrabulk tager levering af Ultra Spirit
- Sverige vil anskaffe nye isbrydere
- Lauritzen Bulkers overtager Chilean Bulker
- To verdensrekordholdere søsat
- Løfter sløret for nyt gigantisk krydstogtskib
- Royal Caribbean vil bygge verdens største
- Så er Ritz-Carlton oplevelsen sejlende


Dagens mest læste

- Bulkcarrier totalskader havmølle-fundament
- Skagen Havn sætter ny krydstogt-rekord
- MAN indgår nyt samarbejde med RUC
- Stor søgning til maskinmesteruddannelser
- Kinesiske elbilfabrikker bygger egne bilskibe


Ugens mest læste

- Sammenstød totalskader Esbjergs nye kran
- Kielerkanalen lukket efter påsejling af bro
- Lukning af Kieler-kanalen blev langvarig
- Gigantbølge dræber gæst på krydstogtskib
- Nakskovs sidste får græsk vand under kølen
- Helt ny installation skal reducere forbruget
- Læsø byråd skændes om ny færge
- Blinde passagerer gemte sig på skibsror
- Esbjerg-rederi sagsøges for kontraktbrud
- Vigtigt skridt for Maersk-nybyggeri på plads
Klik venligst
Klik venligst