danskerederier.gif

Millioner på vej til ophugningsstøtte

Millioner på vej til ophugningsstøtte
Arkivfoto

Fredag 30. september 2022 kl: 14:26


Regeringen har indgået en aftale med en folketingsflertal om yderligere 25 mio. kroner til ophugningsstøtte i Østersøen sammen med 16 mio. kroner til at undersøge påvirkningen af bundslæbende redskaber for havmiljøet i Jammerbugten.

”Med aftalen tilgodeser vi blandt andre fiskerne på Bornholm, som i stor stil har givet udtryk for at ville søge ophugningsstøtte. På den måde sikrer vi, at de bornholmske fiskere kan forlade erhvervet nogenlunde tørskoede. Samtidig poster vi flere penge i natur og miljø med forskningsprojektet i Jammerbugten. Det skal medvirke til at sikre en grønnere og mere bæredygtig fremtid for dansk fiskeri”, siger fiskeriminister, Rasmus Prehn.

Mere end halvdelen af pengene, 25 mio. kroner, går til ophugningsstøtten i Østersøen. Der er allerede afsat 25 mio. kroner, men ordningen fordobles nu til 50 mio. kroner med tilførsel af yderligere 25 mio.

Ordningen om ophugningsstøtte i Østersøen skal sikre, at de fiskere i Østersøen, der har problemer med at få forretningen til at løbe rundt – bl.a. pga. reducerede fiskekvoter – har mulighed for at forlade erhvervet nogenlunde tørskoet. Ordningen om ophugningsstøtte for Østersøen forventes åbnet 14. oktober.

Herudover afsættes 16 mio. kroner til et konkret projekt i Jammerbugten, der undersøger konsekvenserne for havbunden ved brugen af bundslæbende redskaber – særligt bomtrawl. Det skal sikre et bæredygtigt og grønt fiskeri. Midlerne kan søges af relevante forskningsinstitutioner.

"Vi har først og fremmest kæmpet for, at vi nu kan få en ordentlig undersøgelse af, hvordan forskellige redskaber påvirker havbunden i Jammerbugt, for det er simpelthen forudsætningen for, at vi kan overbevise EU og andre lande om, at bomtrawl skal forbydes og den lokale brug af snurrevod forhåbentlig kunne kategoriseres som bæredygtig”, siger Martin Lidegaard.

Endeligt tildeles 5 mio. kroner til teknisk bistand af projekterne. Pengene kommer fra frie EHFF-midler, der tidligere er blevet tildelt projekter, der af forskellige årsager ikke er blevet til noget.

Alle midlerne kommer fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF).

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- EU prisloft på russisk olie på plads
- Søofficer får bøde for at kysse på skoleskib
- Gigantbølge dræber gæst på krydstogtskib
- Rederier: Hurtigere indfasning for lastbiler
- Hurtig forbedring af rettidigheden
- Nordic Shipholding gør klar til lukning
- Lukning af Kieler-kanalen blev langvarig
- Foreløbig ETS-aftale for skibsfarten på plads
- Læsø byråd skændes om ny færge
- Metal Maritime har opsagt overenskomster
- Kielerkanalen lukket efter påsejling af bro
- Maersk dropper global digital platform


Dagens mest læste

- Nakskovs sidste får græsk vand under kølen
- Søofficer får bøde for at kysse på skoleskib
- EU prisloft på russisk olie på plads


Ugens mest læste

- Kielerkanalen lukket efter påsejling af bro
- Sammenstød totalskader Esbjergs nye kran
- Lukning af Kieler-kanalen blev langvarig
- Gigantbølge dræber gæst på krydstogtskib
- Blinde passagerer gemte sig på skibsror
- Maersk reagerer og skærer ned
- Læsø byråd skændes om ny færge
- Esbjerg-rederi sagsøges for kontraktbrud
- Helt ny installation skal reducere forbruget
- Vigtigt skridt for Maersk-nybyggeri på plads
Klik venligst
Klik venligst