danskerederier.gif

Gibraltar vil af med bulkcarrier vrag

Gibraltar vil af med bulkcarrier vrag
Arkivbillede

Mandag 3. oktober 2022 kl: 12:04


Myndighederne i Gibraltar er godt trætte af at have vraget af bulkcarrieren OS35 liggende 700 meter fra landets ikoniske klippekyst. Nu har de givet bjærgningsselskabet frist frem til slutningen af maj næste år, til at få fjernet vraget.

Det meste af det brændstof der befandt sig om bord da det grundstødte, er nu fjernet. Tilbage står selve skibet, der hviler på havbunden i to næsten-separate dele, og lasten bestående af store stålbarer.

OS35 blev med vilje sejlet på grund af besætningen, efter at det for fem uger siden kolliderede med en LNG-tanker og tog vand ind. OS36 havde netop forladt havnen i Gibraltar da kollisionen indtraf.

LNG-tankeren, Adam, der sejlede i ballast, fik kun mindre skader ved kollisionen. Ingen personer på de to skibe kom til skade ved kollisionen.

Kaptajnen om bord på OS35, en 53-årig syrisk statsborger, er anholdt og sigtet for syv lovovertrædelser, heriblandt at bringe andres liv i fare ved at tilsidesætte sikkerhedshensyn, undlade at reagere på fare for kollision, og for forurening af naturfølsomt farvand.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- EU prisloft på russisk olie på plads
- Søofficer får bøde for at kysse på skoleskib
- Gigantbølge dræber gæst på krydstogtskib
- Rederier: Hurtigere indfasning for lastbiler
- Hurtig forbedring af rettidigheden
- Nordic Shipholding gør klar til lukning
- Lukning af Kieler-kanalen blev langvarig
- Foreløbig ETS-aftale for skibsfarten på plads
- Læsø byråd skændes om ny færge
- Metal Maritime har opsagt overenskomster
- Kielerkanalen lukket efter påsejling af bro
- Maersk dropper global digital platform


Dagens mest læste

- Nakskovs sidste får græsk vand under kølen
- Søofficer får bøde for at kysse på skoleskib
- EU prisloft på russisk olie på plads


Ugens mest læste

- Kielerkanalen lukket efter påsejling af bro
- Sammenstød totalskader Esbjergs nye kran
- Lukning af Kieler-kanalen blev langvarig
- Gigantbølge dræber gæst på krydstogtskib
- Blinde passagerer gemte sig på skibsror
- Maersk reagerer og skærer ned
- Læsø byråd skændes om ny færge
- Esbjerg-rederi sagsøges for kontraktbrud
- Helt ny installation skal reducere forbruget
- Vigtigt skridt for Maersk-nybyggeri på plads
Klik venligst
Klik venligst