Klik venligst
danskerederier.gif

Læsø byråd skændes om ny færge

Læsø byråd skændes om ny færge
Margrethe Læsø har sejlet på ruten til Frederikshavn siden 1996. Nu skal den afløses i 2026. Arkivfoto.

Onsdag 30. november 2022 kl: 13:50


Diskussionerne har stået på i ni år. Men nu har Læsøs kommunalbestyrelse valgt en ny færge til sejladsen mellem Frederikshavn. Valget er faldet på en 108 meter lang dobbeltenderfærge til omkring 220 mio. kr. Men det har ikke stoppet diskussionerne.

En markedsundersøgelse viser, at der er behov for en større færre om 20 år end den valgte, der får plads til 600 passagerer og 114 biler. Den nuværende har plads til 589 passager og der er kun på ganske få afgange brug for mere plads.

“Vi tør ikke satse på en holdbar løsning, der varer i 20 år lige nu. Der er for meget usikkerhed i markedet – både i forhold til renter, prisen på råvarer, og antallet af turister,” siger borgmester på Læsø, Tobias Birch Johansen (V). 

Men beslutningen kritiseres af øens viceborgmester Karsten Skov Petersen, der kalder valget af en dobbetender fælge for tåbeligt.

“På grund af den måde, den kommer til at ligge i havnen på, vil det være problematisk at få den ud og ind. Det er ikke lige til at sejle ud og ind med en dobbeltender,” siger han til TV 2 Nord.
Han mener, at man i stedet skulle have valgt en singleenderfærge med plads til samme antal passagerer. Det ville, mener han, have været en bedre og billigere løsning.

Men han blev stemt ned med stemmerne 7 mod 2.

Den nye Læsø-færge, der designes af det dansk-norske selskab DANOF, skal være klar til indsættelse i 2026.

Kilde: TV 2 Nord.


< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Hamburg Süd forsvinder som et brand
- Mand dræbt om bord på Maersk-skib
- Semco leverer sygeplejersker til Equinor
- Færge brager ind i rampe - 10 biler skadet
- Maersk Supply Service lander stor kontrakt
- Ekspert: Elbiler skal opbevares separat
- Pro og contra ved supplerende vindenergi
- Dømt for grundstødning ved Bornholm
- Torm i stort milliardopkøb på tankmarkedet
- Maersk og MSC afbryder deres samarbejde
- Otte søfolk savnes efter forlis ud for Japan
- Fragtskib trukket fri af grunden ved Nakskov


Dagens mest læste

- Mand dræbt om bord på Maersk-skib
- Hamburg Süd forsvinder som et brand
- Analyse: Diversificering af forsyningskæder


Ugens mest læste

- Containerskib gik til bunds i havn
- Ekspert: Elbiler skal opbevares separat
- Færge brager ind i rampe - 10 biler skadet
- Forlængerkabel udløste voldsom skibsbrand
- Fragtskib på grund i Nakskov Fjord
- Semco Maritime vinder stor Cadeler-ordre
- Maersk og MSC afbryder deres samarbejde
- Norden klar med aktie-program til ledelsen
- Ingen spor efter eksplosion på Estonia
- Dømt for grundstødning ved Bornholm
Klik venligst
Klik venligst