Klik venligst
danskerederier.gif

Ørsted investerer i første PtX-anlæg

Ørsted investerer i første PtX-anlæg
Det nye PtX-anlæg bliver opført i Nordsverige. Ill.: Ørsted.

Tirsdag 20. december 2022 kl: 10:12


Ørsted bliver eneejer af FlagshipONE-projektet, der bliver Europas største anlæg til produktion af grøn e-metanol til skibsfarten med en kapacitet på omkring 50.000 tons årligt. Det er samtidig Ørsteds første kommercielle Power-to-X-anlæg, men ikke det sidste.

"Verden har mere end nogensinde før brug for ambitiøse grønne energiprojekter til at bekæmpe klimaforandringerne, til at elektrificere sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere CO2-udledningen, og til at sikre regional energiuafhængighed. Ørsted er fast besluttet på at lede den grønne omstilling af samfundet, og det er præcis, hvad vi gør ved at opføre projekter som FlagshipONE,” udtaler Mads Nipper, CEO i Ørsted i en pressemeddelelse.

Ørsted påbegynder opførelsen af FlagshipONE i foråret 2023 og anlægget skal efter planen være klar til at producere fra 2025.

Projektet bliver opført ved det biomassefyrede kraftvarmeværk Hörneborgsverket i Örnsköldsvik i Nordsverige, som drives af det svenske forsyningsselskab Övik Energi. E-metanolen fra FlagshipONE skal produceres ved hjælp af vedvarende elektricitet og biogent CO2, der opsamles fra Hörneborgsverket. Derudover vil FlagshipONE benytte damp, procesvand og kølevand fra Hörneborgsverket. Overskydende varme fra produktionen af e-metanol vil blive leveret tilbage til Övik Energi og integreret i deres fjernvarmeforsyning, skriver Ørsted i pressemeddelelsen.

“E-metanol er den bedste eksisterende løsning på at reducere CO2-udledningen i sektorer, som er vanskelige at elektrificere, såsom søfart. Med dette første projekt i kommerciel skala tager Ørsted det første spadestik på vejen mod at udvikle vores brancheførende portefølje af e-metanolprojekter,” siger Mads Nipper.

Ud over ProjectONE-projektet er Ørsted desuden i gang med at udvikle ’Project Star’, et projekt på den amerikanske golfkyst med en produktionskapacitet på 300.000 tons, samt ’Green Fuels for Denmark’-projektet i København, der begge vil producere betydelige mængder e-metanol med henblik på at reducere CO2-udledningen fra søfart.

Kilde: Ørsted.


< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Analyse: Diversificering af forsyningskæder
- Hvor bliver den grønne omstilling af?
- Glæde over ordre til europæisk værft
- Danske Navadan solgt til Wilhelmsen
- Orskov Yard opnår historisk godt resultat
- Fayard har besøg af to store færinger
- Hvad skal du have i løn? Kampen starter nu
- Vigtigt skridt mod storskala CO2-lagring
- Svanehøj slutter året med stor ordre
- Hempel solgte maling til russiske FSB
- Ørsted investerer i første PtX-anlæg
- Alfa Laval lukker produktion i Aalborg


Dagens mest læste

- Mand dræbt om bord på Maersk-skib
- Hamburg Süd forsvinder som et brand


Ugens mest læste

- Containerskib gik til bunds i havn
- Ekspert: Elbiler skal opbevares separat
- Færge brager ind i rampe - 10 biler skadet
- Forlængerkabel udløste voldsom skibsbrand
- Fragtskib på grund i Nakskov Fjord
- Semco Maritime vinder stor Cadeler-ordre
- Maersk og MSC afbryder deres samarbejde
- Norden klar med aktie-program til ledelsen
- Ingen spor efter eksplosion på Estonia
- Dømt for grundstødning ved Bornholm
Klik venligst
Klik venligst