Sundbusserne søger navigatører, skibsassistenter, cateringmedarbejder

Torsdag 23. marts 2023 kl: 11:30
SUNDBUSSERNE A/S søger navigatører, skibsassistenter, cateringmedarbejder til såvel fastansættelse som til tidsbegrænset ansættelse i højsæsonen
Trives du på en mindre arbejdsplads, hvor alle kender alle, og kender du betydningen af at arbejde tæt i teams, er en af disse stillinger måske noget for dig:
Vi søger lige nu
• 6 navigatører, hvoraf 2 skal kunne påtage sig at sejle som kaptajn og 4 som styrmænd
• 4 befarne skibsassistenter
• 8 Cateringmedarbejdere fuldtid og afløsere
Sundbusserne A/S er et færgerederi, der sejler passagerer på kryds og tværs af Øresund. Vi er ca. 15 fuldtidsansatte. I sommerperioden vokser antallet af ansatte betragteligt. Sundbusserne har hjemsted i Helsingør.
Vi har en flad organisation, så der er ikke langt fra idé til handling. Vi er ambitiøse i vores tilgang til opgaver og har en respektfuld åben og uformel tone hvor man i tæt samarbejde assisterer hinanden med de daglige praktiske opgaver.
Vi leder efter:
Navigatører, der som minimum har Sønæringsbevis som kystskipper (STCW II/3)
Skibsassistenten skal som minimum være befaren med alle lovpligtige certifikater, dog er det en stor fordel, hvis du også har et svendebrev eller har maskinkendskab.
Cateringassistenter Helsingør-Helsingborg. Vi søger medarbejdere til hele året, men vi søger også medarbejdere til sommersæsonen og efterfølgende weekendafløsning, så opslaget kan være yderst attraktivt for studerende.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads, hvor man både kan få og tage ansvar for opgaver og hvor døren til chefen er åben. En arbejdsplads med udviklingsmuligheder.
Driftspersonale arbejder i 1:1 tørn.
Aflønning for driftsbesætning + catering foregår primært på DIS.
Læs mere her:
- Kaptajn
- Styrmand
- Befaren Skibsassistent
- Cateringassistenter Helsingør-Helsingborg
Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til job som driftsbesætning, er du velkommen til at ringe chefkaptajn Nils Villadsen på tlf: 2165 6762
Har du spørgsmål til job i catering, er du velkommen til at ringe til kommerciel chef Birgitta Skjold Hansen: +46 70-091 66 10.
Hvis du er interesseret i jobbet, bedes du sende din ansøgning samt CV til Sundbusserne A/S på mail:job@sundbusserne.dk
Skriv i emnefeltet, hvilket job du søger.
Om os: Sundbusserne er et lille færgerederi, der forbinder Øresund på kryds og tværs. Rederiet råder over 3 skibe som sejler henholdsvis: København–Hven–Helsingør, Helsingør–Helsingborg. Helsingør – København. Nogle af færgerne kan også chartres til arrangementer. Se mere: www.sundbusserne.dk, www.visithven.dk
|