Klik venligst
danskerederier.gif

To danske fregatter deltager i kriseøvelse

To danske fregatter deltager i kriseøvelse
Foto: Forsvaret

Torsdag 9. marts 2023 kl: 09:14


To af Forsvarets fregatter deltager i en britiskleddet kriseøvelse i Norskehavet sammen med over 40 krigsskibe fra 11 nationer. Fregatterne Peter Willemoes og Niels Juel deltager i øvelsen, som sker i regi af den store Joint Expeditionary Force-øvelse JEF Warrior.

”Putins invasion af Ukraine har ændret sikkerhedssituationen i Europa – også i vores nordlige nærområde. Det er derfor naturligt, at Danmark deltager i Joint Warrior-øvelsen, som er tilrettelagt af vores tætte britiske allierede som en del af Joint Expeditionary Force-samarbejdet. Det er vigtigt, at vi med vores nære allierede kan demonstrere over for Rusland, at vi står sammen om forsvaret af det Nordatlantiske område”, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

I Joint Warrior-øvelsen deltager over 40 krigsskibe, over 25 fly og helikoptere samt over 6000 besætningsmedlemmer fra 11 nationer. Øvelsen omhandler et konfliktscenarie, der eskalerer fra en krise til en egentlig konfrontation med en fremmed magt.

”Vi skal øve, som vi kæmper. Målet med vores deltagelse er at øge enhedens evne som kampenhed altså vores warfighting skills, samt vores evne til at indgå i en international flådestyrke”. siger kommandørkaptajn Peter Richard Sønderkjøge-Hansen, der er skibschef på fregatten Peter Willemoes.

Skibschefen understreger samtidig, hvor vigtig det er for Søværnet at deltage i den store flådeøvelse.

”Vi har behov for at øve vores rolle, når vi indgår i en stor flådestyrke i et komplekst scenarie, som denne øvelse er. På den måde får vi trænet en række vigtige funktioner. Det handler blandt andet om at skabe sig overblik over enheder i området, koordination mellem allierede enheder, distribuering af mål. Bare for at nævne nogle”.

Joint Warrior foregår i perioden 4. marts til 17. marts i Norskehavet ud for det nordlige Norge. De deltagende maritime enheder kommer fra Canada, Danmark, Frankrig, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland, USA.

Derudover deltager flådenheder fra NATOs stående flåde- og minerydningsstyrker (Task Group 441.01. og Task Group 441.03).

-mauh


< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Sanktioneret Maersk-tanker vil losse lasten
- To døde efter eksplosions-brand på tanker
- Medie: Nye oplysninger peger på Rusland
- Maersk indgår metanol-aftale med Shanghai
- Markant fremgang for Smyril Line i 2022
- Stort skoleskib på grund i Norge
- IMO klimaforhandlinger inde i sidste fase
- Syv fortsat indlagt efter dokulykke
- EU-aftale om maritime brændstoffer
- Brændende tankskib ud for Portugal
- Ny bornholmerfærge på vej til Danmark
- Vincent Clerc formand for Klimapartnerskab


Dagens mest læste

- Medie: Nye oplysninger peger på Rusland
- To døde efter eksplosions-brand på tanker
- Sanktioneret Maersk-tanker vil losse lasten
- Markant fremgang for Smyril Line i 2022
- Maersk indgår metanol-aftale med Shanghai


Ugens mest læste

- Stort skoleskib på grund i Norge
- Se Maersk nye metanoldrevne feederskib
- Ny bornholmerfærge på vej til Danmark
- Det gik helt galt ved anløb i Kaohsiung
- Syv fortsat indlagt efter dokulykke
- Bulkcarrier tilbageholdt i Finland
- Nyt dansk forskningsskib tager form
- Brændende tankskib ud for Portugal
- Vestas køber polske ST3 Offshore
- Færgetrafik løfter Hirtshals Havn
Klik venligst
Klik venligst