Monjasa leverer første last 0,5 pct. olie
Det danske bunkerselskab, Monjasa, har gennemført den første skib-til-skib overførsel af en last VLSFO og MGO, der overholder de IMO-specifikationer, der er gældende fra 1. januar 2020. Monjasa er klar til at levere den svovlfattigere olie i sit globale netværk, bl.a. fra fem nyindkøbte skibe.
Den første operation blev gennemført i Southampton den 29. august, hvor Monjasas tankskib, Vinga Safir, leverede VLSFO og MGO 0,1 pct. til Ro-Ro fragtskibet Hurst Point.
“At få renset vores første tanker og levere 0,5 pct. produktet er en milepæl for Monjasa, siger Svend Stenberg Mølholt, der er COO i selskabet, “I forbindelse med denne første leverance lærte vi om håndtering og specifikationerne af VLSFO, at on-board ekspertise og detaljeret produktkendskab er nødvendig for at muliggøre en succesfuld transformation af industrien,” tilføjer Monjasa-direktøren.
Monjasa vil tilbyde VLSFO i hele sit netværk. I nordvest Europa vil det ske fra olieterminalerne i Portland Havn, i Storbritannien og fra Skagen med i alt tre tankskibe placeret i regionen.
Men også fra Monjasas øvrige globale adresser som fx. Panama Kanalen, Dubai, Abu Dhabi og Sharjah i Oman vil i alt seks bunkerskibe forsyne kunder med VLSFO.
Kilde: Monjasa