Nortguider bliver måske liggende et år mere

Søndag 29. september 2019 kl: 10:00

Nortguider bliver måske liggende et år mere
Den norske rejetrawler Northguider, der i slutningen af december sidste år gik på grund i en øde del af Svalbard, kommer måske til at ligge hen som vrag endnu et år i Hinlopenstrædet. Kraftig vind og is har sat en stopper for bjærgningsarbejdet.

”Vi har haft mange flere afbrydelser på grund af vind og is end vi havde forventet”, siger Rune Bergstrøm, seniorrådgiver i Beredskabsafdelingen i Kystverket, til det lokale medie Nordlys.

”Det har ikke været mulig at gennemføre dykkeroperationerne, fordi vi er blevet tvunget til at lægge os i læ”, siger Rune Bergstrøm.

Det oprindelige plan var at bjærgningen skulle være afsluttet ved udgangen af september, men det har ikke været muligt.

Det er aldrig tidligere forsøgt at gennemføre en bjærgningsoperation så langt mod nord.

Rejetrawleren ligger med en slagside på 80 grader og har et stort hul i skroget ind mod maskinrummet.

Northguider gik på grund kort før nytår sidste år. Skibets 14 mand store besætning blev reddet af en helikopter efter en dramatisk redningsoperation. Efterfølgende lykkedes det at tømme rejetrawleren for brændstof og andre miljøfarlige stoffer.

Redaktionen


Redaktionen

Copyright © Maritime Danmark. Alle artikler, fotos og øvrige illustrationer, der er på disse sider, stammer fra Maritime Danmark. Artikler, fotos og øvrige illustrationer er beskyttet af de ophavsretslige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.