Hempel har fremgang på top og bundlinje
Efter tre regnskabsår med negativ organisk vækst, lykkedes det den danske producent af maling til bl.a. den maritime sektor at sikre en organisk vækst sidste år på 2,5 procent. Omsætningen steg fra 1,3 milliarder euro i 2018 til nu 1,5 milliarder euro, mens nettooverskuddet steg fra 48 millioner euro til 50 millioner euro.
“2019 var et godt år for Hempel. Vi fik igen organisk vækst og omsætningen passerede 1,5 milliarder euro”, siger Lars Petersson, Group President & CEO i Hempel.
Opkøbet af malingproducenten J.W. Ostendorf forklarer hovedparten af omsætningsfremgangen.
Hempel, der har en ambition om at fordoble omsætningen i løbet af de kommende fire år, har ifølge Lars Petersson især haft fremgang på det asiatiske marked.
Redaktionen
Læs mere om udviklingen i Hempel i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder:
Redaktionen