OOCL bestiller fem 23.000 teu skibe

Onsdag 11. marts 2020 kl: 09:55

OOCL bestiller fem 23.000 teu skibe
Arkivfoto.

Maersk-konkurrenten OOCL har bestilt fem af de helt store containerskibe på hver 23.000 teu på to Cosco Shipping kontrollerede kinesiske skibsværfter. Skibene bliver leveret fra 1. kvartal 2023 til 4. kvartal samme år.

Tre af de enorme skibe bygges på Nantong-værftet, mens de to sidste skal bygges på Dalian-værftet. Den samlede pris for de fem skibe er ca. 780 mio. dollar, svarende til godt 5,1 mia. danske kr.

“Størrelsen på skibene vil sammen med de nuværende skibe af mindre størrelse fuldende flåden og skabe economy of scale,” siger OOCL om beslutningen med en tilføjelse om, at det til styrke rederiets markedsposition og øge dets konkurrencedygtighed i forhold til omkostninger.

OOCL blev i 2017 købt af Cosco Shipping Holdings for 6,3 mia. dollar.

Kilde: TradeWinds


Lars Emtekær

Copyright © Maritime Danmark. Alle artikler, fotos og øvrige illustrationer, der er på disse sider, stammer fra Maritime Danmark. Artikler, fotos og øvrige illustrationer er beskyttet af de ophavsretslige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.