Maersk Drilling rykker ind i containerfabrik

Tirsdag 5. maj 2020 kl: 08:00

Maersk Drilling rykker ind i containerfabrik
Maersk Drilling får snart plads til flere reservedele på det udvidede lager i Tinglev.

Maersk Drilling har brug for mere lagerplads og har valgt at rykke ind i Maersk Container Industrys gamle bygning i Tinglev, hvor selskabet nu skal dele pladsen i den knap 23.000 kvadratmeter store bygning med Danfoss, skriver Jyske Vestkysten.

Maersk Drilling har i mange år haft 8.000 kvadratmeter lagerplads i nabobygningen, hvor der frem til lukningen i 2006 blev produceret tørlastcontainere.

"Vi havde brug for mere lagerplads og ville gerne have det hele samlet, som det er sket nu," forklarer Kristoffer Apollo, pressechef for Maersk Drilling, ifølge avisen.

Det nye lejemål er på 11.000 kvadratmeter under tag samt et stort udendørsareal.
Efter nogle ombygninger regner Maersk Drilling med at kunne tage de nye lagerfaciliteter i brug i slutningen af marts.

Kilde: Jyske Vestkysten


Redaktionen

Copyright © Maritime Danmark. Alle artikler, fotos og øvrige illustrationer, der er på disse sider, stammer fra Maritime Danmark. Artikler, fotos og øvrige illustrationer er beskyttet af de ophavsretslige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.