Update med video

Ukendt antal savnes efter eksplosion

Mandag 11. maj 2020 kl: 15:35

Ukendt antal savnes efter eksplosion
Den eksplosionsagtige brand skabte store skader på tankskibet Jag Leela.

Et ukendt antal værftsarbejdere savnes efter den voldsomme eksplosion og efterfølgende brand, der natten til mandag ramte aframax tankskibet, Jag Leela, da det lå i tørdok i Waruna-værftet i Indonesien.

Eksplosionerne kan høres og den voldsomme brand ses på videoen herunder. Ifølge lokale rapporter savnes et ukendt antal arbejdere, der var fanget inde i skibet, mens 22 værftsarbejdere i følge den indonesiske kystvagt blev kørt til hospitalet med forbrændinger.

Tre slæbebåde og fire brandsluknings-trucks deltog i slukningsarbejdet på det 105. 100 dwt. store tankskib, der er ejet af Waruna-koncernen.

Varmen om bord på skibet gjorde det tidligere i dag umuligt for redningsarbejdere at komme om bord for at lede efter kvæstede eller omkomne.



Kilde: Seatrade Maritime News

Redaktionen

Copyright © Maritime Danmark. Alle artikler, fotos og øvrige illustrationer, der er på disse sider, stammer fra Maritime Danmark. Artikler, fotos og øvrige illustrationer er beskyttet af de ophavsretslige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.