Skoleskibet Danmark vil på havet til juni

Fredag 29. maj 2020 kl: 16:00

Skoleskibet Danmark vil på havet til juni
Det skulle have været et fantastisk år for skoleskibet Danmark med togt til OL i Japan, men forhindrede Coronakrisen som bekendt. Derfor har Danmark ligget stille i Frederikshavn siden 23. marts, men nu vil kaptajnen på havet igen.


Skoleskibets kaptajn, Kurt Andersen, arbejder ifølge Fyns Amts Avis på at gennemføre to sejladser i løbet af sommeren og det tidligere efterår.

Eleverne kommer til Martec i næste uge og skal testes for Covid-19, inden de får lov at komme ombord. Det første togt skal - hvis tilladelserne kommer i hus - drage afsted i midten af juni og vare tre uger.

For at minimere risikoen for smittespredning vil Skoleskibet Danmark under togtet kun undtagelsesvist gå i havn.
“Det er ikke så vigtigt at anløbe havne. Eleverne har de bedste oplevelser på havet. Det er der vi hører til,” siger Kurt Andersen til Fyns Amts Avis 

Kilde: Fyns Amts Avis


Redaktionen

Copyright © Maritime Danmark. Alle artikler, fotos og øvrige illustrationer, der er på disse sider, stammer fra Maritime Danmark. Artikler, fotos og øvrige illustrationer er beskyttet af de ophavsretslige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.