To dræbt på tyrkiske ophugningsværfter
I løbet af de sidste fire måneder er den tyrkiske ophugningsindustri blevet ramt to alvorlige ulykker. To arbejdere har mistet livet på to forskellige ophugningsværter, der står på EU´s liste over godkendte faciliteter, oplyser Shipbreaking Platform.
Den 3. oktober blev en værftsarbejder dræbt, da et gelænder faldt ned og ramte ham i nakken under ophugningen af to offshore rigge.
Og i sidste uge mistede en anden arbejder livet, da han blev ramt af en stålplade på Simsekler-værftet, hvor man er i gang med ophugningen af et krydstogtskib fra Carnival Corporation.
“Disse tragiske dødsulykker er en trist påmindelse om, at ophugning af skibe er en tung og farlig industri, der udsætter arbejdstagerne for flere sikkerhedsrisici. Vi følger nøje efterforskningen af værfterne og de tyrkiske myndigheder og forventer, at fuld åbenhed opretholdes,” siger Ingvild Jensen, der er direktør og grundlægger af NGO Shipbreaking Platform.
Syv af de 22 værfter, der opererer i Aliaga har foreløbig opnået EU-godkendelse - bl.a. de to værfter, der har oplevet dødsulykker - og Ingvild Jensen opfordrer på den baggrund EU Kommissionen at undersøge, om disse værfter fortsat lever op til den krævede standard.
Kilde: NGO Shipbreaking Platform.