De første billeder af nyt dansk kontrolskib
Hvide Sande Shipyard er i gang med at bygge et nyt kontrolskib til Fiskeristyrelsen, der fra næste år skal erstatte det nuværende kontrolskib Vestkysten. Skroget er ved at blive svejset sammen i Gdansk, og bugseres herefter til Hvide Sande for færdiggørelse.
Det 64 meter lange kontrolskib, der koster 169,8 millioner kroner, ventes at ankomme til Hvide Sande færdiggørelse som skrog til september.
Det nye kontrolskib, der vil bære navnet Nordsøen, skal primært udføre fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak - med en enkelt afstikker om året til Nordatlanten.
Billedet herover er taget af Hvide Sande Shipyard i forbindelse med et inspektionsbesøg i denne uge. Du kan se flere billeder ved at klikke på linket herunder.
Se flere billeder af Nordsøen på værftets Facebookside HER
Kilde: Hvide Sande Shipyard / Facebook