Bjærgning af Seacor Power i gang
Bjærgningsarbejdere har nu tømt den kæntrede jack-up fartøj Seacor Power for brændstof, og er gået i gang med at forberede hævningen af platformen, der delvist ligger under overfladen i havet ud for den amerikanske sydstat Louisiana.
Seacor Power forliste, da det var på vej ca. 7 sømil fra havnen i Fourchon den 13. april med 19 besætningsmedlemmer om bord. Seks blev reddet i live, seks er fundet døde mens syv fortsat savnes og formodes at være omkommet.
Bjærgningsselskabet har tømt skibets tanke for 77.000 liter diesel, men der befinder sig fortsat 17.000 liter hydraulisk olie i skibets tanke. Det er ikke muligt at fjerne den hydrauliske olie før Seacor Power igen ligger oprejst - hvilket formentlig først vil ske i næste måned.
Der var hårdt vejr i området da Seacor Power udviklede slagside og derefter sank tæt på land.
De amerikanske myndigheder er i gang med at undersøge ulykken, og ventes at offentliggøre en foreløbig rapport når alle dele af skibet bliver tilgængelige.
Du kan se tidligere offentliggjorte billeder fra bjærgningsarbejdet HERYour text to link...
Redaktionen