Thorsminde kæmper for at blive servicehavn

Torsdag 2. december 2021 kl: 11:50

Thorsminde kæmper for at blive servicehavn
Holstebro Kommune, der ejer Thorsminde Havn, har sendt et stort tillykke til Thor Wind Farm, som har vundet Energistyrelsens udbud om opførelse og drift af Thor Havvindmøllepark 14 sømil vest for Thorsminde. Kom til os

”Det er en stor milepæl, også for os som lokalområde til vindmølleparken, at vi nu ved, hvem vi kan ønske tillykke med opgaven”, siger H.C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune.

Onsdag sendte kommunen et brev til Thor Wind Farm, som udover et stort tillykke også redegør for ambitionerne, ønsket om fortsat samarbejde og hvorfor Thorsminde er et skridt foran.

”Vi er gået 'all in' på at være del af det kommende vindeventyr. Vi taler om et projekt, der vil generere over 8.000 jobs i anlægsfasen, og her kan en servicehavn og lokale kræfter i dén grad komme i spil. Thorsminde har i forvejen et geografisk forspring, når det kommer til afstand mellem parken og fastlandet, og dermed også kortere transporttid og mindre brændstofforbrug. Og der er et stærkt lokalt engagement omkring udvikling i byen”, siger borgmester H.C. Østerby.

Holstebro Kommune og Thorsminde Havn har arbejdet med planerne i tre år, for at være mere end klar den dag udbuddet er vundet, og ejeren er fundet.

Redaktionen


Redaktionen

Copyright © Maritime Danmark. Alle artikler, fotos og øvrige illustrationer, der er på disse sider, stammer fra Maritime Danmark. Artikler, fotos og øvrige illustrationer er beskyttet af de ophavsretslige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.