Equinor er nu ude af Rusland
Den norske energiselskab, Equinor, besluttede den 27. februar at starte processen med at vikle sig ud af sine joint ventures i Rusland på grund af invasionen af Ukraine. Nu er alle investeringer stoppet. Det samme er Equinors handel med russiske olie og gasprodukter, oplyser selskabet.
Afviklingen betyder, at Equinor har annonceret en nedskrivning på 1,08 mia. dollar pr. 31. marts.
Equinors kapitalandele i fire joint ventures er overdraget til Rosneft og selskabet er fri af alle fremtidige forpligtelser, oplyser Equinor i en pressemeddelelse.
Udtrædelsen af alle joint ventures er gennemført i overensstemmelse med såvel den norske som EU´s sanktionslovgivning i forhold til Rusland.
Kilde: Equinor.