Ørsted skærper krav til underleverandører
KORT NYT: Ørsted stiller nu krav om, at alle leverandører skal anvende 100 procent vedvarende energi senest i 2025, og bliver dermed det første energiselskab i verden, der stiller krav til sine leverandører på det felt
Tidligere har kravet om 100 procent vedvarende energi kun omfatte selskabets strategiske leverandører, men udvides nu til at omfatte alle leverandører. Det betyder, at Ørsted nu forventer, at alle selskabets leverandører senest i 2025 udelukkende bruger energi fra vedvarende energikilder, når de leverer produkter eller ydelser til Ørsted.
Ørsted har selv reduceret sin udledningsintensitet for scope 1 og 2 med 87 % siden 2006 og er godt på vej til at blive CO2-neutral inden 2025 i sin egen energiproduktion og drift.
Kilde: Ørsted