Maersk Line tilbage på toppen
Containerrederierne i marts måned har forbedret pålideligheden på de tre vigtigste handelsruter. Det viser tal, som Drewry offentliggjorde i går. Den samlede pålidelighed blev på 64 procent, det højeste i fem måneder. Maersk Line var bedste rederi med 81 procent.
Det seneste resultat viser en vækst på 8,5 procent i forhold til opgørelsen fra februar. Det er det næstbedste gennemsnit efter oktober 2014 siden starten af en ny opgørelsesmetode, som blev indført af Drewry i maj 2014.
Forbedringen i marts skyldes stærkt forbedrede tjenester i handel mellem Asien og Europa og lettelse i trængslen på den amerikanske vestkyst efter løsningen på tvisten havnearbejderkonflikten. Det gik dog en smule tilbage på den transatlantiske trafik.
Maersk Line på førstepladsen blev efterfulgt af K Line med 73 procent og Cosco og MSC begge med en pålidelighed på 70 procent. Israelske Zim med 39 procent og Singapores Pacific International Lines med kun 38 procent ligger i bunden.
En opgørelse for de 20 største containerrederier for februar fra Seaintel Maritime Analysis viste at Hamburg Süd var mest pålidelig med Csav på andenpladsen og Maersk Line lige efter.
Kilde: TradeWinds