Fremtidens skibsinspektion til diskussion

Fremtidens skibsinspektion til diskussion

Torsdag 20. oktober 2016 kl: 11:59


Søfartsstyrelsen arrangerer i forbindelse med Danish Maritime fair en spændende workshop om fremtidens skibsinspektion under titlen: ”Ship Inspection in the future – Safety or Certification”. Blandt andre med deltagelse af Jan Fritz Hansen, Thomas Mørk og Øssur Hilduberg.

Der er sket en stor udvikling i Søfartsstyrelsens håndtering af tilsyn af passagerskibe og fiskeskibe over de sidste fem år. Søfartsstyrelsen arrangerer og inviterer til debat om fremtidens skibsinspektion i forbindelse med Danish Maritime Fair.

Søfartsstyrelsen mener, at et skib ikke automatisk har en god sikkerhed, selv om de opfylder de gældende regler og bestemmelser. Der er derfor mulighed for at fokusere mere på sikkerheden i forbindelse med tilsyn, end der bliver i dag.

På workshoppen vil Søfartsstyrelsen præsentere de erfaringer, der er blevet draget over de sidste fem år i forbindelse med styrelsens nye tilsynsmetode. Der vil også være et diskussionsforum over formålet med inspektionerne og målet med at højne sikkerheden om bord. For at sikre en god og livlig debat deltager følgende debattører i paneldiskussion.

•Jan Fritz Hansen, Sekretariatsleder, Færge Sekretariatet

•Thomas Mørk, Vice President Marine Standards, DFDS A/S.

•Peter Hasle, Professor, Aalborg Universitet.

•Claus Bo Jenstrup, Naval Architect, DNV GL

•Øssur J. Hilduberg, Undersøgelseschef, Den Maritime Havarikommission.

•Lars G. Nielsen, Synschef, Søfartsstyrelsen.

•Moderater: Dorthe W.A. Sørensen, skibsinspektør, Søfartsstyrelsen.

Danish Maritime Fair afholdes i perioden den 25. til 27. oktober på Lokomotivværkstedet i København. Søfartsstyrelsens oplæg finder sted førstedagen klokken 13.00-16.00 i Kontrolrummet.

For interesserede kan tilmeldelse ske til Anne Gade Nielsen, agn@dma.dk.

Der er gratis adgang.

Kilde: Søfartsstyrelsen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark