Förde Reederei kontraherer ny hurtigfærge
Det tyske Förde Reederei, der er i 2012-13 forgæves forsøget at trænge ind på det danske færgemarked med hurtigfærgen Dolphin Jet der skulle indsættes på ruten mellem Aarhus og Odden, satser fortsat på hurtigfærger.
Rederiet har netop kontraheret en ny hurtigfærge på det australske katamaranværft Austal til en værdi af 15,5 millioner euro.
Den 56 meter lange færge, der vil blive indsat på en rute mellem Hamborg og Helgoland, er den første i en helt ny serie udviklet af det australske værft. Færgen er optimeret til flodsejlads og har et lavt brændstofforbrug.
Den nye katamaran kan – når forholdene tillader det – skyde en fart på op til 35 knob.
Den tyske ordre er den sjette Austal har modtaget i år.
Kilde: Austal