Frankrig kan blokere salg af STX France
KORT NYT: Den franske stat, der ejer en tredjedel af aktierne i STX France, kan stille krav til - og eventuelt blokere for - en ny ejer af den resterende aktiepost på to tredjedele af STX France. Det siger den franske industriminister Christophe Sirugue.
Udtalelsen kommer i forbindelse med, at aktieposten på 2/3 af STX France er kommet i spil, i forbindelse med at den hidtidige ejer - den sydkoreanske værftsgruppe STX Offshore & Shipbuilding - er gået konkurs.
Kuratorerne i STX Offshore & Shipbuilding har udbudt STX France til salg, men kun en enkelt køber har meldt sig på banen - den italienske værftsgruppe Fincantieri.
STX France’s vigtigste aktiv er det store skibsværft i Saint-Nazaire.
Kilde: Maritime Executive