Aker BioMarine bestiller skib til 1 mia.
Det Røkke-ejede norske selskab Aker BioMarine har bestilt sit hidtil største krill-fartøj til levering i 2018. Skibet vil koste 1 mia. norske kroner og vil indeholde den mest miljøvenlige teknologi.
Det er værftsgruppen Vard, der skal bygge det topmoderne fartøj, der skal indsættes på fiskeriet i Antarktis. “Krillfiskeriet er miljøcertificeret og med det nye fartøj håber Aker BioMarine at øge standarden for bæredygtigt fiskeri igen, siger Matts Johansen, adm.dir. i Aker BioMarine
Det nye 130 meter lange skib vil blive udstyret med den seneste og mest avancerede miljø-venlige teknologi. Alle specifikationer er udarbejdet i et samarbejde mellem fiskere fra Aker BioMarine og ingeniører fra værftet Vard, oplyser Aker BioMarine i en pressemeddelelse.
“Det er den største enkeltkontrakt på fiskefartøj, som Vard nogensinde har indgået. Det vil være med til at sikre norske arbejdspladser fremover,” siger koncerndirektør for produktion i Vard, Webjørn Eikrem.
Skibet skal være energieffektivt i drift og indeholde et moderne bioraffinaderi til bearbejdning af krill-fangsterne i Antarktis.
Bygningen af skibet går i gang til maj og det planlægges at skulle være i operation i starten af 2019.
Kilde: Aker BioMarine.