Capesize rater holder tørlastindex oppe
Baltic Exchange vigtigste søfragts indeks for skibe, der transporterer tørlast råvarer, steg i går fredag til det foreløbigt højeste niveau i løbet af tre måneder. Det skyldes ikke mindst, at capezise raterne steg for 12 dag i træk.
Det samlede indeks, der omfatter tørlastraterne for Capesize, Panamax, Supramax og Handysize fartøjer, steg 24 point, eller 2,05 procent, til 1.196 point, det højeste siden begyndelsen af december.
Indekset, der steg for 13. gang i træk, er vokset med omkring 40 procent siden dets tidligere fald den 28. februar, da det faldt efter stigninger de ni foregående gange. Capesize-indekset steg for 12. gang i træk. Stigningen var på 148 point til 2.413 point, eller 6,53 procent.
Den gennemsnitlige daglige indtjening for capesizes, der typisk transporterer 150.000 tons laster såsom jernmalm og kul, var 1.006 USD højere og endte på 17.763 USD, det højeste niveau siden den 22. november.
Det dagline gennemsnit for panamaxes, som normalt transporterer kul - eller kornlaster på omkring 60.000 til 70.000 tons, faldt 167 USD til 8.914 USD. Blandt mindre fartøjer, steg Supramax indekset med to point til 879 point, mens handysize indeks holdt sig på 508 point.
Kilde: Hellenic Shipping News