Trelleborg Havn fortsætter væksten
I årets første syv måneder har Trelleborg Havn sat rekord i øgede mængder på alle områder. I forhold til samme periode sidste år øgedes antallet af lastbiler med 5,9 procent, trailere med 7,7 procent, personbiler med 7,3 procent og passagerer med 6,3 procent.
”Vi kan se, at vi havde en meget god volumenudvikling fra januar til juli. Juni og juli var bedre end gennemsnittet, hvilket lover godt for resten af året. Vi ser heller ikke nogen afmatning på mængderne næste år. Vores største vækst er på trafikken til og fra Polen. Vores store problem i forbindelse med transport dertil er færgelejernes kapacitet i Swinoujscie, som er for små til at kunne betjene de skibe og havneanløb, som rederene ønsker” , siger Tommy Halén, formand for Trelleborg Hamn.
I infrastrukturbudgetet forventes væksten at være tre procent i 2017. Det tal ligger havnen allerede over med 100 procent.
” Vi er Skandinaviens største ro-ro havn, har flotte tal
og væksten er god. Vi har cirka
700.000 lastbiler og trailere om året, og en vækst på seks procent er et stort antal enheder at håndtere både i og udenfor havnen. Den kraftige stigning i trafikken i løbet af sommeren førte til køer langt ud af hovedvejen. Det øger fokus på adgangsvejene til havnen i fremtiden”, siger Tommy Hálen.
De tre rederier TT-Line, Unity Line og Stena Line anløber hver uge Trelleborgs havn med i alt tolv færger.
Kilde: Sjöfartstidningen