Oplev havneudvidelse helt tæt på
Den store udvidelse af Frederikshavn Havn er nu så langt fremme, at det for første gang er muligt at komme helt ud på nordre molehoved. Derfor inviterer havnen nu byens borgere og andre interesserede til Åben Byggeplads søndag d. 1. oktober kl. 10-13.
På den 1,3 km. lange rute ud til molehovedet - hvorfra der er en fantastiske udsigt til byggepladsen, byen og Kattegat - er der flere steder opsat info-skilte.
Frederikshavn Havn opfordrer de besøgende til at komme i varmt tøj og praktisk fodtøj, da sandvejen er ujævn, og vejrforholdene kan være barske. Skulle det alligevel knibe med at holde varmen, byder havnen på en gratis kop kaffe. Og skulle sulten melde sig, kan der også købes pølser på pladsen.
Arrangementet er for hele familien, og der bliver rigtig meget at kigge på og aktiviteter for både store og små. Børnene kan få en trækketur på islandske heste, og der bliver mulighed for at opleve de store entreprenørmaskiner.
Kilde og foto: Frederikshavn Havn