Offshoreindustrien samles om synergien
Torsdag samles topfolk i 85 virksomheder fra hele den danske offshoreindustri til Offshoreenergy.dk’s årsmøde i Odense. Virksomhederne repræsenterer de 28.000 danskere, som hver dag går på arbejde i den danske offshoresektor. Årets vigtigste emne er synergieffekt.
Analyser har vist, at offshoreindustrien er mere innovativ end andre industrier og blandt de fremmeste i Danmark til at skabe innovation. Det er helt oplagt, at synergien i at samarbejde om innovation på tværs af brancher er en medvirkende faktor hertil", siger Glenda Napier CEO i Offshoreenergy.dk.
Flere end 60 procent af medlemmerne arbejder i dag på tværs af offshoreindustrien, altså både i olie/gas og vind, og stort set alle medlemmer indikerer, at de følger både offshore olie/gas og vind.
Eksempelvis bruger specialister som Bladt Industries, der har 40 års erfaring i at levere komplekse stålkonstruktioner til olie- og gasidustrien, de samme kompetencer til at bygge fundamenter til havmøller og transformerstationer.
Semco Maritime, som gennem 30 år har specialiseret sig i løsninger og kompetencer til produktionsplatformene i Nordsøen, leverer nu også fullservice koncepter til offshore vindindustrien.
Kilde: Offshoreenergy.dk