DFDS får fornem pris i Skotland
Der var fornem anerkendelse til DFDS sidste weekend, da rederiet fik prisen ’Ferry Company of the Year 2017’ ved prisuddelingen i Scottish Passenger Agent Association, der blev afholdt i Glasgow torsdag den 2. november.
“Jeg selv og teamet er meget stolte af, at Scottish Travel Trade har påskønnet DFDS med denne pris. Ud over at være oppe imod hård konkurrence, så har vi ikke selv nogen direkte ruter fra Skotland, hvilket gør prisen til noget endnu mere specielt,” siger National Sales Manager for UK, Colin Fawcus.
DFDS modtog primært prisen for sin passagerservice fra Newcastle til IJmuiden, da Newcastle kun er en times kørsel fra den skotske grænse. Afstemningen om prisen sker hos Scottish Retail and Travel Trade, som påskønner vigtige operatører inden for rejsebranchen i Skotland.
”Jeg er ret stolt over, at vi vandt prisen for anden gang i træk,” siger Colin Fawcus.
Kilde: DFDS