Svitzer indgår aftale med APMT Poti
Svitzer har underskrevet en aftale med APM Terminals Poti om bugsering i Poti havnen i Georgien ved Sortehavet. Svitzer forbedrer APM Terminals Poti-operationer under vanskelige vejrforhold ved at opgradere flåden af slæbebåde og ved at implementere Svitzer-standarder.
"Ved at indføre moderne udstyr med stærk fremdriftskraft og exceptionel manøvredygtighed, vil vi støtte APM Terminals indsats for at øge effektiviteten af Poti-terminalen ved at reducere vejrrelateret nedetid.”Aftalen markerer selskabets udvidelse ved Sortehavet”, siger administrerende direktør for Svitzer Europe, Kasper Friis Nilaus.
Fartøjsoperatører vil nu få gavn af betydeligt forbedret adgang til havnen under dårlige vejrforhold takket være Svitzers specialiserede Azimuth Stern Drive (ASD) bugsebåde, der har kraft og manøvredygtighed til at betjene alle typer fartøjer, der anløber Georgien under ugunstige vejrforhold.
Terminalen betjenes af en flåde af tre slæbebåde - to ASD'er fra Svitzers eksisterende flåde i Europa, suppleret med en slæbebåd fra APM Terminals Potis nuværende flåde. Svitzer-fartøjerne er time chartret af APM Terminals Poti og aftalen trådte i kraft 1. november 2017.
APM Terminals Poti er strategisk placeret som adgangshavn til Sortehavet, Middelhavet og Centralasien og er den største havn i Georgien. Der håndteres tankere, tørlastfartøjer, færger samt containerskibe. Der er 15 kajer, med en total kaj længde på 2.900 meter og mere end 20 kraner.
”Vi valgte Svitzer for deres sikkerhedspræstationer, teknologi og ekspertise. Det giver os mulighed for at tilbyde vores kunder bedre adgang i nattetimerne og forbedrer adgangen via indsejlingen ad havnekanalen.
Det betyder, at der er bedre adgang og hurtigere og sikrere for skibe at anløbe”, siger adm. direktør i APM Terminals Poti Klaus Holm Laursen.
Kilde: Svitzer