Russisk forsyningsskib slået læk i Antarktis
Det russiske fragtskib Ivan Papanin er sejlet på et undersøisk skær i Antarktis og er slået læk. Godt 100 ombord værende er evakueret til en nærtliggende indiske forskningsstation. Skibet menes ikke at være i fare for at synke.
Oplysningerne er fortsat sparsomme, selv om ulykken indtraf for flere dage siden. Men det står klart at der er strømmet store mængder vand ind i det russiske skib. Ved hjælp af fem pumper er det dog indtil videre lykkes at holde fragtskibet - der har en tonnage på 10.500 DWT - stabilt.
Ulykken indtraf kort efter at skibet havde forladt den indiske forskningsstation Bharati, den samme forskningsstation som 100 ombord værende blev evakueret til, efter at skibet havde ramt det undersøiske skær.
Ingen personer er kommet til skade ved ulykken, og der er ingen rapporter om udstrømning af olie.
Redaktionen