Nyt ubemandet brandslukningsfartøj
Et nyudviklet canadisk brandslukningsfartøj - RALamander - vil gøre det muligt at bekæmpe brande på havet eller i havne mere effektivt, da det ubemandede fartøj ikke behøver at tage holde afstand på grund af giftig røgudvikling eller eksplosionsfare.
Den 20-meter lange RALamander 2000 er udstyret med vandkanoner der har en samlet effekt på 2400 m3 i timen, med mulighed for at tilsætte skum.
Fartøjet, der er udviklet af marinearkitekt firmaet Robert Allan Ltd i Vancouver, fjernstyres via udstyr udviklet af norske Kongsberg Maritime. Fjernstyringsenheden er mobil, så fjernstyringen kan foregå fra fartøjer der befinder sig i nærheden, men i sikker afstand fra branden.
Ud over brandslukningsudstyr installeres der også nødbugseringsudstyr om bord, et såkaldt Grapnel Emergency Towing (GET) system.
Kilde: Kongsberg Maritime