Allseas overvejer at bygge nyt gigantskib
De schweiziske ingeniørselskab Allseas overvejer at bygge et nyt gigantisk offshore installations- og dekommissionerings fartøj i stil med selskabets gigantiske Pioneering Spirit. Det nye skib vil, hvis det bygges, blive 30 procent længere og have en 50 procent større løftekapacitet end Pioneering Spirit.
3 milliarder dollars - sådan kommer der til at stå på prisskiltet, hvis Allseas går videre med planerne om, at bygge endnu et gigantisk installations- og dekommissionerings fartøj.
Den endelige beslutning ligger endnu nogle år ude i fremtiden, men selskabets topchef Edward Heerema bekræfter, at overvejelserne er i gang. Projektet er dog allerede så konkret, at det kommende gigantskib har fået navn - Amazing Grace.
Allseas nuværende skib Pioneering Spirit blev leveret i 2016. Det er 382 meter langt og 124 meter bredt og er udstyret med dynamisk positionering. Det har kapacitet til at løfte 48.000 ton på én gang, og kan derfor bruges, når ældre platforme skal fjernes.
Ud over at installere og fjerne offshore platforme er Pionering Spirit bl.a. også velegnet til at løse store kabellægningsopgaver.
Herunder kan du se Pioneering Spirit´s løfte den 24.000 tons tunge Brent Delta platform den 28. april sidste år.
Yderligere optagelse af Pioneering Spirit
Redaktionen