Bulker-flåden overhaler tankskibe i værdi
Værdien af verdens bulker-flåde fortsætter med at stige og er nu mere værd end den samlede flåde af tankskibe. Det viser den nyeste opgørelse fra VesselValue. Bulker-flådens optur er drevet af fortsat vækst i ton-mile efterspørgslen og et stort antal skrotninger.
Voksende rater for tørlastskibe er med til at øge investeringerne i segmentet og samlet set betyder det, at værdien af verdensflåden siden 2015 er steget med 56 mia. dollar, hvilet lige præcis er nok til at gøre den mere værdifuld end tankskibsflåden, der i samme periode har tabt næsten 50 mia. dollar i værdi, fremgår det af VesselValue´s seneste oversigt.
Værdien af verdens samlede flåde af containerskibe hænger langt bagefter, selvom den dog er øget en smule i marts 2018 sammenlignet med 2017.
Kilde: VesselValue