Maersk erklærer general average efter brand
Maersk Line har erklæret ”generel average” efter den fatale brand på containerskibet Maersk Honam. Partneren MSC meddeler, at alle selskabets containere vil være under kontrol af takseringsselskabet Richards Hogg Lindley (RHL) i London, indtil alle sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
”Maersk Line har endnu ikke bekræftet, hvornår og hvor deres fartøj vil være ved kaj og losset”, skriver MSC i en meddelelse til kunderne.
2M alliancepartneren MSC informerer også om, at Maersk forventer hændelsen sidste tirsdag vil resultere i ”høje ekstraordinære omkostninger”.
"General average” betyder, at alle tab i forbindelse med branden skal deles mellem de involverede parter.
RHL fortalte MSC, at man har til hensigt at holde alle containere, her iblandt MSC's, under kontrol, indtil der er truffet sikkerhed for vurderingen, både for de gennemsnitlige og bjærgningsomkostningerne.
MSC opfordrer kunderne til at kontakte deres forsikringsselskaber for at underrette dem om situationen, så lasten kan frigives hurtigst muligt.
”Vi har ikke modtaget nogen pålidelige oplysninger om tilstand af dit gods, men vi vil informere dig, så snart vi ved besked”, skriver MSC i en note.
Kilde: TradeWinds