Skoleskib centrum i undervisningsmateriale
Skoleskibet Danmarks deltagelse ved de Olympiske Lege i Rio de Janeiro i 2016 er i centrum for et nyt online undervisningsmateriale til fagene Kulturforståelse og Samfundsfag. Målgruppen er maskinmesterskoler, søfartsskoler, gymnasium, HF, handelsskoler, handelshøjskoler og efteruddannelse.
Materialet er udviklet af dokumentarfilminstruktør Ebbe Kyrø, der via produktionsselskabet Nexus Kommunikation har lavet mange tv-udsendelser om bl.a. søfart.
"Det blå Danmark er et spændende arbejdsområdeområde med mange internationale udfordringer. Men uden interesse og forståelse for andre kulturer bliver søfartserhvervet et meget uinteressant sted at opholde sig", siger Ebbe Kyrø.
Kurset er primært beregnet til brug ved klasseundervisning med 5 dobbeltlektioner og tilhørende hjemmearbejde. Men det kan også bruges som selvstudium.
Hvert modul består af:
o Introduktion - forventningerne skærpes o Teori - nogle hovedemner i faget med relation til filmen forklares o Film - 12-22 minutters inspirationsfilm med interviews og speak, hvor kultur indgår o Opgaver - Nogle af opgaverne er multiple choice, mens andre er til løsning i gruppe og dernæst til plenumfremlæggelse og -drøftelse.
Det komplette undervisningsmateriale ligger på platformen Nexus Learning: learning.nexus.dk
Med Danmark i Verden, trailer from Nexus Kommunikation A/S on Vimeo.