Methanol attraktivt alternativ efter 2020
De kommende regler om begrænsning af skibsfartens svovludledning gør methanol til et muligt alternativ til marine diesel og bunkerolie med lavt svovlindhold. Og brændstoffet kræver ikke de store ombygninger, siger ekspert.
“Methanol er klar til at blive brugt som marinebrændstof nu og kan komme til at spille en meget større rolle efter 2020,” siger Chris Chatterton, der er driftsdirektør for Methanol Institute.
Brændstoffet kan være et alternativ til marine diesel (MGO) og bunkerolie med lavt svovlindhold (LSFO), når de nye regler om en maksimal udledning af svovl sænkes fra 3,5 pct. til 0,5 pct. i 2020.
Methanol er ikke blevet omtalt meget, som et muligt alternativ efter 2020, men der er en række gode grunde til at det kan få en betydelig rolle, mener han.
Chatterton peger på, at der vil ske en omlægning af bunkermarkedet fra spot til kontraktkøb, når de nye regler træder i kraft, og at dette vil gøre methanol endnu mere konkurrencedygtig i forhold til MGO og LSFO.
Og så er der meget få tekniske udfordringer ved brugen af methanol som brændstof både på nybygninger og ved konvertering
- ikke mindst i forhold til LNG, påpeger han. “I forhold til at ombygge et eksisterende skib estimerer vi, at omkostningen for methanol vil være 75 pct. mindre end en ombygning LNG,” siger Chris Chatterton, der sidder i Methanol Institute´s Singapore kontor.
Også i forhold til forsyningssituationen udmærker methanol sig ved at være tilgængelig i stort set alle havne med bunkeringfaciliteter, siger han. Det der mangler er en bunkering infrastruktur, hvad der også tilfældet i forhold til LNG, påpeger Chatterton.
Kilde: Word Maritime News