Vestas, Vattenfall og PKA indgår aftale
Vestas har i dag indgået et partnerskab med den venske forsyningsvirksomhed, Vattenfall og den danske pensionsfond, PKA, om et 353 MW vindenergiprojekt i Sverige. Til projektet, som er PKAs første investering i landvind, skal Vestas levere 84 V136-4,2 MW møller.
”Dette projekt understreger Vestas stærke evne til at arbejde sammen med vores partnere om at optimere projekter for at gøre dem endnu mere konkurrencedygtige. Både Vattenfall og PKA har stærk tradition inden for bæredygtig energi, og vi er beærede over at samarbejde med dem om et projekt, der eksemplificerer, hvordan Vestas' løsninger dækker vores kunders udfordringer, herunder finansiering”, siger Nils de Baar, formand for Vestas Nord- og Centraleuropa.
Efter tidligere først at have investeret i fem havmølleparker understreger PKAs første investering i et landvindprojekt den attraktive investeringsmulighed. Landmølleparker udgør set fra pensionsfondes perspektiv.
Vestas får en aktiepost på 40 procent i projektet. PKA og Vattenfall kommer hver til at eje 30 procent i projektet. Den samlede investering beløber sig til cirka 350 millioner EUR. Den endelige finansiering forventes afsluttet i de kommende måneder.
Projektet er udviklet af Vattenfall, der har investeret i både hav- og landmølleparker og består af 84 V136-4,2 MW møller, der installeres i vindparkerne Blakliden og Fäbodberget i Åsele og Lycksele Kommune i det centrale Sverige. Parkerne kommer til at bestå af henholdsvis 50 og 34 turbiner, der tilsammen kan levere strøm til cirka 220.000 svenske husstande.
Ordren omfatter levering og installation af vindmøller samt en 25-årig Active Output Management (AOM 5000) service kontrakt. Turbineleveringen forventes at starte i første halvdel af 2021 med fuld idriftsættelse planlagt i fjerde kvartal af 2021.
Kilde: Vestas